Så nåede jeg mærket, som markerer, at vi nåede halvvejs igennem USA. Alt i alt nåede jeg at cykel ca. 2900 km på 3 ½ uge inklusiv 2 hviledage. Det var en helt igennem fantastisk tur, som jeg altid vil huske, og som har budt på nogle super oplevelser både af menneskelig karakter og i forhold til den natur, vi har kørt igennem.
Det er er naturligvis ikke alle 55 deltagere på cykelturen, jeg har været lige tæt på, men der er en hel del af dem, som jeg er kommet til at kende rigtig godt, og som jeg bestemt håber at kunne bevare kontakten med. Heriblandt er der f.eks. Tom fra Filippinerne, som har været professionel basketball spiller på Filippinerne i ca. 15 år og nu arbejder som sportspsykolog og præst. Derudover har han oprettet et børnehjem på Filippinerne, hvor der i øjeblikket er ca. 40 børn og har gennem sin cykeltur skrabet ca. 800.000 dollars sammen til den fortsatte drift og udvidelse af børnehjemmet.
En anden spændende person var Al, som var den ældste person på turen. Al har igennem sit liv skiftet karriere tre gange og har således arbejdet først som pilot i luftvæsenet, derefter som marketingschef og til sidst som præst. Han er 73 år og har en fantastisk indsigt og indstilling til livet – og så kan han køre på cykel, så man tror, det er løgn. Det var kun med nød og næppe, at jeg kunne slå ham op af bakkerne J
Afslutningen på turen var naturligvis noget trist grundet den dejlige tid, jeg har haft på turen, men jeg havde på den anden side en oplevelse af, at det var et godt tidspunkt at komme videre på.
Fredag aften forlod jeg cykelturen og sendte min cykel med UPS til Miami, hvor jeg regner med at flyve hjem fra. Derefter tog jeg en lejebil til Sioux Falls i South Dakota og fløj lørdag morgen til Cancun i Mexico.
I forbindelse med at skulle til Mexico var der et par ting, jeg skulle have ordnet. Som altid får jeg naturligvis ikke gjort tingene i god tid, og denne gang var ikke nogen undtagelse. Først 2 dage før jeg skulle til Mexico, gik det rigtig op for mig, at jeg burde tage noget Malaria medicin. Jeg (og mine forældre – tusind tak for indsatsen J) prøvede desperat at få Jonas (som jeg nu er mødtes med i Cancun) til at tage noget med, men desværre lykkedes det ikke. Jeg havnede derfor i Mexico uden den nødvendige medicin og brugte en del af den første dag på at forsøge at opstøve et apotek og få udleveret medicinen.
Det er endnu ikke lykkedes at få fat i medicinen, men der er en god mulighed for at få den i morgen (mandag), så det satser jeg på J.
Ellers er de første dage her i Cancun gået rigtig godt. Det har været meget hyggeligt at mødes med Jonas og vi har badet i det Caribiske hav, set downtown Cancun etc. I forbindelse med, at vi badede i havet, havde vi en meget sjov oplevelse. Grundet orkanen Wilma, er strandene omkring Cancun ikke så gode som forventet alle steder, og vi endte derfor med at gå et godt stykke langs stranden før vi fandt et godt sted at bade. Det gode sted at bade var sjovt nok også lige ved det mest luksiriøse hotel, jeg nogensinde har set. Efter at have badet på deres del af stranden gik vi en tur i deres bar og sjovt nok, ville de ikke have nogle penge for de drinks, vi bestilte, da de troede, at vi var gæster på hotellet. Efter at have opdaget denne lille finte, kunne vi ikke stå for også lige at benytte deres luksus swimming pool, som vil i hvert fald var ca. 100 meter lang med bar placeret i poolen etc.:-)
Efter at have badet tog vi en tur med en faldskærm spændt efter en motorbåd. En helt igennem dejlig dag og i næsten perfekt vejr – dvs. ikke helt så varmt som frygtet J
Sunday, July 13, 2008
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment