Ankommet til Dubois

Ja, hvis I ikke har hørt om byen Dubois i Wyoming før, så er det ingen skam, da det er en gammel cowboyby midt i ingenting med ca. 600 indbyggere.

Vi er ankommet efter nogle fantastiske dage i gennem Rocky Mountains/teton bjergene. De sidste par dage har vi været igennem snefyldte pas på over 3.000 meter og stigningsprocenter op i mod de 15%. Specielt var dagen i går hård og da vi efter ca. 100 km i modvind begyndte opstigningen med de sidste 3-4 km på de 15%, var der rimeligt udsolgt i benene bagefter.

I dag startede vi så fra Jackson, Wyoming, som er en ganske hyggelig ferieby for folk med hang til både aktiv ferie om vinteren og sommeren. Dagen startede som sædvanlig kl. ca. 6 om morgenen i ca. 10 graders varme og med en ubehagelig kold modvind. Da jeg ikke lige havde fået taget mig sammen til at dukke op til gennemgangen af dagens 150 km etape, mødte jeg op i korte ærmer og korte bukser, hvilket jeg godt kan afsløre blev en noget kold oplevelse de første par timer. Kombineret med en lettere slidt krop og for lidt søvn endte jeg de første par timer, som allersidst på ruten og kunne dårligt træde mere end 15 km i timen på flad vej, mens jeg sad og halvsov over styret. Heldigvis gik det bedre efter et par timer, da temperaturen begyndte at stige og således nåede jeg til Dubois og endda med nogle super billeder henover dagens bjergpas.

Turen har indtil nu, været så spændende, at jeg har besluttet at prøve at forlænge den i ca. en uge, så jeg slutter i Mitchell. Derfra går turen til Cancun i Mexico d. 12. juli, hvor jeg mødes med Jonas og bliver til i hvert fald d. 23. juni. Hvad der derefter sker er endnu uvidst :-)