Så er det vist ved at være tid til endnu en update.
Jeg ankom til Colorado sent fredag og kørte til en lille by ved navn Longmont, der ligger lige ved siden af Boulder, Colorado. Jeg inkvarterede mig i et hus ejet af en af cykel kompanerne fra cykelturen. Denise, som hun hedder, er stadig på turen og mens hendes mand er henne og besøge hende på deres hviledag, har jeg fået lov til at låne huset, sammen med deres nevø og deres lettere specielle hund "Chief".
Chief er en utroligt sød Schæferhund, som uheldigvis er født med en kæmpe angst for stort set alle mennesker. Når hunden er i haven, er det ikke muligt at komme tættere på den end 20 meter, før den stikker af, og når den er inde i huset, og man en sjældent gang får "lov" til at ae den presser den sig ned mod gulvet, som håbede den, at den kunne forsvinde ned gennem gulvbrædderne.
Anyway, det har været nogle rigtigt dejlige dage her i Colorado. Boulder er i den grad en by, hvor det vrimler med mennesker, der nyder udendørs aktiviteter såsom cykling, hiking, rafting, klatring osv. Når man kører rundt i området bliver man konstant mødt af andre cyklister, og man får nærmest fornemmelsen af, at vejene er til for cyklisterne mere end for bilisterne.
Longmont ligger ca. 10 km fra Rocky Mountains og ca. 30 km fra det der hedder Rocky Mountains National Park. Jeg har brugt de sidste 3 dage på at cykle rundt i bjergene og senest i national parken, hvor jeg har haft mulighed for at prøve kræfter med bjergpas på op til 12,300 fod eller 3750 meter. Det er altså rimeligt højt oppe skal jeg hilse og sige, og når man er aktiv i den højde, kan man bestemt godt mærke at luften er relativt tynd. Således nåede jeg at få en seriøs hovedpine og blive lettere svimmel efter at have kørt rundt i området i en 3-4 timer :-)
National parken er i øvrigt vældig imponerende og bjergene utroligt flotte og samtidigt frygtindgydende. Da jeg kørte rundt i området, var vejret rimeligt godt, men man kan bestemt godt fornemme at vejret skifter meget hurtigt i området, og at det der ser ud som en dejlig solskinsdag hurtigt kan skifte til kold regn eller hagl.
I dag er jeg kørt fra Longmont til Colorado Springs. Dels for at få lidt luftforandring og dels for at se, om det skulle være muligt at komme til at prøve noget White Water Rafting, som er meget populært her i området. Hvordan det går med det, finder jeg forhåbentligt ud af allerede i morgen :-)
Hav det godt og håber I nyder hedebølgen :-)
Tuesday, July 29, 2008
Friday, July 25, 2008
Miami
Så har jeg været i Miami for et par dage, og den første oplevelse herfra er, at her er rigtig rigtig varmt og en meget høj luftfugtighed. Derudover er min oplevelser af Miami en smule skuffende må jeg sige. Byen er ikke specielt interessant (og slet ikke som i Miami Vice :-)) og stranden/vandet på ingen måde at sammenligne med Cancun.
Efter et par dage her, har jeg derfor besluttet at skifte omgivelser og flyver i dag til Boulder i Colorado, hvor der skulle være nogle fantastiske muligheder for naturoplevelser og lækre bjerge. De første par dage har jeg aftalt at bo lokalt i huset hos en af dem, der var med på cykelturen, hvorfra jeg vil udforske området på cykel. Derfra vil jeg sandsynligvis leje en bil og køre rundt i området med en cykel i baggagerummet og bo på lidt forskellige moteller - Mere senere :-)
Efter et par dage her, har jeg derfor besluttet at skifte omgivelser og flyver i dag til Boulder i Colorado, hvor der skulle være nogle fantastiske muligheder for naturoplevelser og lækre bjerge. De første par dage har jeg aftalt at bo lokalt i huset hos en af dem, der var med på cykelturen, hvorfra jeg vil udforske området på cykel. Derfra vil jeg sandsynligvis leje en bil og køre rundt i området med en cykel i baggagerummet og bo på lidt forskellige moteller - Mere senere :-)
Tuesday, July 22, 2008
Ankommet til Cancun
Ankommet til Cancun
Merida var ganske interessant at besøge. Byen huser ca. 750.000 indbyggere og har et relativt pænt centralt torv og domkirke. Derudover er byen og husene grænsende til noget, der bedst kan betegnes som slidt, grimt og halvvejs slum.
Udover at se byen besøgte vi også en butik, som sælger ”ægte” Maya hængekøjer. De skulle eftersigende være specielt gode og fantastiske at sove i :-) Vi kunne forstå på den meget overbevisende sælger, at de havde nogle helt særlige hængekøjer, som var lavet af kaktusplanten og som kunne holde for evigt. De kostede naturligvis også ca. 10 gange så meget som andre hængekøjer. Vi fik et længere foredrag inklusiv et kig i et fotografi album, hvor de viste os alt om processen, og var vel også nærmest overbevist om det fantastiske i disse hængekøjer, indtil Jonas så at guidebogen netop advarede imod sælgere, som prøvede at sælge dyre hængekøjer lavet af kaktus – eller rettere ganske almindeligt bomuld :-)
Efter at have sagt farvel til disse opfindsomme sælgere, gik vi tilbage til hotellet for at slappe lidt af. Det var der, at vi fik endnu en lidt ubehagelig oplevelse. For pludseligt begyndte det at klø over hele kroppen og endnu et kig i guidebogen kunne afsløre en faktaboks under netop Merida, som indeholdt informationer om ”bed bugs”. Noget som åbenbart både fandtes i disse hængekøjer, som vi jo havde prøvet at ligge i, og på en række hoteller i Merida. Hvorvidt vores bed bugs var kommet fra at ligge i hængekøjerne eller om de havde været på hotelværelset er stadig lidt uklart, men at det var ubehageligt at skulle sove i seng, hvor det hele klør er helt sikkert.
Det hele endte med, at vi kl. 3 om natten efter ikke at have lukket et øje, fik presset hotellet til at give os et nyt værelse, (selvom de først havde fortalt os, at de ikke havde andre ledige værelser) og efter nogle lange bade kunne vi endelig få os noget velfortjent søvn.
I dag er vi sjovt nok vågnet sent og forsøgte at køre til en lille Ø udenfor Cancun. Vi havde booket et lækkert hotel, men desværre tog turen fra Merida længere end forventet, så vi missede den sidste færge. Det var dog nok også godt det samme, da vejret var blevet virkelig vildt med vind af stormstyrke og regn, som jeg aldrig har set det før.
Vi overnattede på et relativt ydmygt hotel, som mildest talt ikke var helt tæt men sengene var dog tørre, så det var alt i alt helt fint :-)
I dag er den sidste dag i Cancun, og her er vi taget ind på et dejligt luksushotel, som bare er super lækkert. Personligt føler jeg mig rigtig godt tilpas her :-)
I morgen går turen til Miami for mig og tilbage til DK for Jonas.
Merida var ganske interessant at besøge. Byen huser ca. 750.000 indbyggere og har et relativt pænt centralt torv og domkirke. Derudover er byen og husene grænsende til noget, der bedst kan betegnes som slidt, grimt og halvvejs slum.
Udover at se byen besøgte vi også en butik, som sælger ”ægte” Maya hængekøjer. De skulle eftersigende være specielt gode og fantastiske at sove i :-) Vi kunne forstå på den meget overbevisende sælger, at de havde nogle helt særlige hængekøjer, som var lavet af kaktusplanten og som kunne holde for evigt. De kostede naturligvis også ca. 10 gange så meget som andre hængekøjer. Vi fik et længere foredrag inklusiv et kig i et fotografi album, hvor de viste os alt om processen, og var vel også nærmest overbevist om det fantastiske i disse hængekøjer, indtil Jonas så at guidebogen netop advarede imod sælgere, som prøvede at sælge dyre hængekøjer lavet af kaktus – eller rettere ganske almindeligt bomuld :-)
Efter at have sagt farvel til disse opfindsomme sælgere, gik vi tilbage til hotellet for at slappe lidt af. Det var der, at vi fik endnu en lidt ubehagelig oplevelse. For pludseligt begyndte det at klø over hele kroppen og endnu et kig i guidebogen kunne afsløre en faktaboks under netop Merida, som indeholdt informationer om ”bed bugs”. Noget som åbenbart både fandtes i disse hængekøjer, som vi jo havde prøvet at ligge i, og på en række hoteller i Merida. Hvorvidt vores bed bugs var kommet fra at ligge i hængekøjerne eller om de havde været på hotelværelset er stadig lidt uklart, men at det var ubehageligt at skulle sove i seng, hvor det hele klør er helt sikkert.
Det hele endte med, at vi kl. 3 om natten efter ikke at have lukket et øje, fik presset hotellet til at give os et nyt værelse, (selvom de først havde fortalt os, at de ikke havde andre ledige værelser) og efter nogle lange bade kunne vi endelig få os noget velfortjent søvn.
I dag er vi sjovt nok vågnet sent og forsøgte at køre til en lille Ø udenfor Cancun. Vi havde booket et lækkert hotel, men desværre tog turen fra Merida længere end forventet, så vi missede den sidste færge. Det var dog nok også godt det samme, da vejret var blevet virkelig vildt med vind af stormstyrke og regn, som jeg aldrig har set det før.
Vi overnattede på et relativt ydmygt hotel, som mildest talt ikke var helt tæt men sengene var dog tørre, så det var alt i alt helt fint :-)
I dag er den sidste dag i Cancun, og her er vi taget ind på et dejligt luksushotel, som bare er super lækkert. Personligt føler jeg mig rigtig godt tilpas her :-)
I morgen går turen til Miami for mig og tilbage til DK for Jonas.
Sunday, July 20, 2008
Flamingoer og Merida
I går valgte vi at besøge byen Rio Lagartos på nordsiden af Yucatan halvøen. Rio Lagartos er kendt for sine mange Flamingoer og straks man ankommer til byen bliver man mødt af sælgere, som vil sælge ture med båd til Flamingoområderne i floddeltaet lige udenfor byen. Vi valgte at følge den første og bedste, hvilket var en ganske udmærket idé, bortset fra at den kaptajn vi fik til at sejle båden ikke var specielt god til engelsk og i nogen udstrækning virkede en smule mere interesseret i at gennemføre turen hurtigt så han kunne få sig et par Corona’s i stedet for at fortælle om dyre- og fuglelivet J Alt i alt dog en rigtig god tur til Flamingo området og vi var begge meget glade for oplevelsen med at sejle på floddeltaet og for at se flamingoer, Pelikaner etc.
Udover at se flamingoer bød turen på et besøg på den lokale saltfabrik. Floddeltaet indeholdt meget salt vand og det blev udnyttet af saltfabrikken, som havde bygget store arealer, hvor vandet langsomt kunne fordampe og efterlade overfladen fyldt med salt. Vi prøvede at bade i en af kanalerne fyldt med dette vand, hvilket var en ganske sjov oplevelse, da vandet var så tykt af salt, at vi flød meget højt i vandet. Efterfølgende blev vi smurt ind i salt/mudder for at beskytte os mod solen og fordi det var godt for huden (sådan forstod jeg det i hvert fald) – måske var det i virkeligheden mest for, at de lokale kunne få sig et hurtigt grin J
I dag har vi brugt et par timer på at køre til Merida, som er hovedstaden på Yucatan halvøen. Her skulle vi gerne kunne lave et par gode handler i forhold til hængekøjer og Mexico hatte J Hvordan det går vender jeg tilbage omkring i næste update.
Hav det rigtig godt.
Udover at se flamingoer bød turen på et besøg på den lokale saltfabrik. Floddeltaet indeholdt meget salt vand og det blev udnyttet af saltfabrikken, som havde bygget store arealer, hvor vandet langsomt kunne fordampe og efterlade overfladen fyldt med salt. Vi prøvede at bade i en af kanalerne fyldt med dette vand, hvilket var en ganske sjov oplevelse, da vandet var så tykt af salt, at vi flød meget højt i vandet. Efterfølgende blev vi smurt ind i salt/mudder for at beskytte os mod solen og fordi det var godt for huden (sådan forstod jeg det i hvert fald) – måske var det i virkeligheden mest for, at de lokale kunne få sig et hurtigt grin J
I dag har vi brugt et par timer på at køre til Merida, som er hovedstaden på Yucatan halvøen. Her skulle vi gerne kunne lave et par gode handler i forhold til hængekøjer og Mexico hatte J Hvordan det går vender jeg tilbage omkring i næste update.
Hav det rigtig godt.
Friday, July 18, 2008
Valladolid
Efter at have været udenfor internet i et par dage, er vi nu ankommet til en mindre by "Valladolid", hvor vi har indlogeret os på det absolut dyreste hotel (ikke særlig dyrt), og har derved fået adgang til internettet :-)
Men måske skal jeg lige starte med at opdatere i forhold til kampen for at få fat i den anbefalede malariamedicin. Det er næsten lykkes at få fat i medicinen - jubii. Det viste sig, at DHL godt ville sende medicin og at de ville kunne have den i Cancun i løbet af 2-3 dage. Jeg var så heldig, at min super dejlige ven Rikke tilbød at hente medicinen på apoteket og at bringe den til DHL i Danmark. Pakken er nu ankommet til hovedstaden i Yacatun provinsen i Mexico og er lidt forsinket i tolden, men det ser lyst ud på nuværende tidspunkt. Tusind tak for hjælpen til alle, der har været involveret i projektet på den ene eller anden måde :-)
Udover forsøget på at skaffe medicin, er der dog heldigvis også sket en masse andet. Vi har f.eks. brugt noget tid på øen Cozumel, hvor vi har snorklet i det klare caribiske hav og har set en masse sjove og farvestrålende fisk.
Vi tog fra Cozumel d. 16. juli og ankom til Play del Carmen, hvor vi lejede et super fed bil. Til dem der kender til biler er der tale om en Dodge - Charger. Jeg har desværre ikke fået taget et billede af den, men det kommer i næste ombæring. Vi har efterfølgende brugt bilen til at køre til Tumul, hvor vi boede på stranden i noget der var på grænsen mellem en hytte og et normalt hotel værelsen. Det var fantastisk idyllisk strand og super lækkert vand - rigtig dejligt og et fantastisk sted at tilbringe sin fødselsdag :-)
Efter at have overnattet i Tulum er vi taget til Valladolid, hvor vi på vejen har set en masse Maya ruiner bl.a. et stort ruin område ved navn Chitzen Itza samt nogle ruiner i nærheden af Tulum. Vi har også svømmet i en "Cenot", som er en åbning i jorden, der fører til et underjordisk kompleks af klart ferskvand - deres drikkevand.
I morgen skal vi forhåbentligt hente malariamedicinen samt besøge et område kendt for at huse en masse flamingoer og et rigt fugleliv :-)
Men måske skal jeg lige starte med at opdatere i forhold til kampen for at få fat i den anbefalede malariamedicin. Det er næsten lykkes at få fat i medicinen - jubii. Det viste sig, at DHL godt ville sende medicin og at de ville kunne have den i Cancun i løbet af 2-3 dage. Jeg var så heldig, at min super dejlige ven Rikke tilbød at hente medicinen på apoteket og at bringe den til DHL i Danmark. Pakken er nu ankommet til hovedstaden i Yacatun provinsen i Mexico og er lidt forsinket i tolden, men det ser lyst ud på nuværende tidspunkt. Tusind tak for hjælpen til alle, der har været involveret i projektet på den ene eller anden måde :-)
Udover forsøget på at skaffe medicin, er der dog heldigvis også sket en masse andet. Vi har f.eks. brugt noget tid på øen Cozumel, hvor vi har snorklet i det klare caribiske hav og har set en masse sjove og farvestrålende fisk.
Vi tog fra Cozumel d. 16. juli og ankom til Play del Carmen, hvor vi lejede et super fed bil. Til dem der kender til biler er der tale om en Dodge - Charger. Jeg har desværre ikke fået taget et billede af den, men det kommer i næste ombæring. Vi har efterfølgende brugt bilen til at køre til Tumul, hvor vi boede på stranden i noget der var på grænsen mellem en hytte og et normalt hotel værelsen. Det var fantastisk idyllisk strand og super lækkert vand - rigtig dejligt og et fantastisk sted at tilbringe sin fødselsdag :-)
Efter at have overnattet i Tulum er vi taget til Valladolid, hvor vi på vejen har set en masse Maya ruiner bl.a. et stort ruin område ved navn Chitzen Itza samt nogle ruiner i nærheden af Tulum. Vi har også svømmet i en "Cenot", som er en åbning i jorden, der fører til et underjordisk kompleks af klart ferskvand - deres drikkevand.
I morgen skal vi forhåbentligt hente malariamedicinen samt besøge et område kendt for at huse en masse flamingoer og et rigt fugleliv :-)
Monday, July 14, 2008
Hold op for en dag!!!
I dag er en dag, der har været fyldt med oplevelser. Sandsynligvis nogle jeg vil tænke tilbage på med et smil om noget tid, og som under alle omstændigheder har været interessante....
I dag var dagen, hvor jeg skulle have fat i den rette malariamedicin fra en vaccinationscentral i Cancun. Dagens startede fint, og vi kom relativt tidligt indtil vaccinationscentralen. Desværre viste det sig, at vaccinationscentralen kun havde en gammel type malariamedicin og i øvrigt havde en noget speciel angivelse (i forhold til nettet/danske læger) af hvor meget, og hvor tit medicinen skulle tages. Da jeg allerede var startet på Jonas' medicin, var jeg lidt utryg ved at skifte til en ældre medicin type, og denne utryghed blev dog også bekræftet af Europæiske rejseforsikrings læge, som klart anbefalede ikke at skifte malariamedicintype.
På trods af denne initielle udfordring holdt Jonas og jeg humøret oppe og prøvede at tænke kreativt. Vi besluttede os for at tage en bus ud til det mest amerikaniserede hotel i Cancun og håbede på, at de måske kunne hjælpe os med noget medicin eller i hvert fald en angivelse af, hvor vi kunne gå til et apotek med vestlig medicin. Da vi ankom til Hyatt Regency kunne de oplyse os om, at de ikke havde medicinen, men henviste os til et stort og vestlig orienteret apotek. Desværre skulle det vise sig, at hverken dette apotek eller de 5 andre apoteker, vi prøvede kendte til den medicin, jeg allerede var påbegyndt at tage.
Vores næste skridt var så at tage ind til det amerikanske hospital. Efter at have været forbi deres tidligere adresse, ankom vi relativt tidligt om eftermiddagen til det amerikanske hospital. De kunne oplyse os om, at de ikke havde eller kunne skaffe den rette medicin, og at det i øvrigt ikke var muligt at skaffe denne type medicin i Mexico - sandsynligvis fordi medicinen er relativt ny og samtidigt dyrere end andre typer malaria medicin
Derefter blev eftermiddagen brugt på at tale i telefon med hospitaler i Mexico City, Europæiske rejseforsikring i DK etc.
Klokken ca. 16:00 besluttede vi, at vi havde afprøvet alle muligheder for at skaffe medicinen i Mexico, og at der nu kun var den mulighed tilbage at få medicinen sendt fra DK. Vi gik derfor hen til det nærmeste Fed-ex/UPS/DHL kontor, som kunne oplyse os, at de desværre ikke havde tilladelse til at transportere medicin.
Nu var gode råd efterhånden dyre og vi begyndte derfor at arbejde med mere eller mindre urealistiske løsninger såsom at støve danskere op på vores vej og forhåbentligt overtale dem til at lade os købe nogle malariapiller af dem - såfremt de naturligvis havde et overskud af den rette type medicin.
Da vi ikke umiddelbart kunne gøre mere for at få fat i malaria medicinen, besluttede vi os for at tage fra Cancun til dykkerparadisøen "Cozumel". Vi ankom til Cozumel kl. ca. 22:00 om aftenen og jeg sidder nu her kl. 01:50 og venter på at kunne komme til at ringe til special services fra DHL, som åbner om 10 minutter, for at høre, om det virkelig kan være rigtigt, at de ikke vil transportere medicin fra DK til Mexico.
Jeg har allerede snakket med deres DHL's kundeservice, som umiddelbart lød positive overfor det at transportere pillerne til Mexico. Min gode ven Rikke har jeg også snakket med her til morgen, og hun har sagt ja til at afhente pillerne på apoteket og sende dem med DHL, hvis ellers DHL nu giver det endelige ok.
Alternativet er naturligvis at tage chancen uden pillerne eller at tage et fly til USA for at købe pillerne, og så tage tilbage til Mexico samme dag. Ingen af løsningerne er særligt tiltrækkende, så jeg håber virkeligt, at det vil kunne lade sig gøre at få special services hos DHL til at sende pillerne til Mex.
En lang dag med masser af udfordringer - som jeg nu for alt i verden bliver løst her om snart kun 5 minutter.
Hav en rigtig god dag :-)
I dag var dagen, hvor jeg skulle have fat i den rette malariamedicin fra en vaccinationscentral i Cancun. Dagens startede fint, og vi kom relativt tidligt indtil vaccinationscentralen. Desværre viste det sig, at vaccinationscentralen kun havde en gammel type malariamedicin og i øvrigt havde en noget speciel angivelse (i forhold til nettet/danske læger) af hvor meget, og hvor tit medicinen skulle tages. Da jeg allerede var startet på Jonas' medicin, var jeg lidt utryg ved at skifte til en ældre medicin type, og denne utryghed blev dog også bekræftet af Europæiske rejseforsikrings læge, som klart anbefalede ikke at skifte malariamedicintype.
På trods af denne initielle udfordring holdt Jonas og jeg humøret oppe og prøvede at tænke kreativt. Vi besluttede os for at tage en bus ud til det mest amerikaniserede hotel i Cancun og håbede på, at de måske kunne hjælpe os med noget medicin eller i hvert fald en angivelse af, hvor vi kunne gå til et apotek med vestlig medicin. Da vi ankom til Hyatt Regency kunne de oplyse os om, at de ikke havde medicinen, men henviste os til et stort og vestlig orienteret apotek. Desværre skulle det vise sig, at hverken dette apotek eller de 5 andre apoteker, vi prøvede kendte til den medicin, jeg allerede var påbegyndt at tage.
Vores næste skridt var så at tage ind til det amerikanske hospital. Efter at have været forbi deres tidligere adresse, ankom vi relativt tidligt om eftermiddagen til det amerikanske hospital. De kunne oplyse os om, at de ikke havde eller kunne skaffe den rette medicin, og at det i øvrigt ikke var muligt at skaffe denne type medicin i Mexico - sandsynligvis fordi medicinen er relativt ny og samtidigt dyrere end andre typer malaria medicin
Derefter blev eftermiddagen brugt på at tale i telefon med hospitaler i Mexico City, Europæiske rejseforsikring i DK etc.
Klokken ca. 16:00 besluttede vi, at vi havde afprøvet alle muligheder for at skaffe medicinen i Mexico, og at der nu kun var den mulighed tilbage at få medicinen sendt fra DK. Vi gik derfor hen til det nærmeste Fed-ex/UPS/DHL kontor, som kunne oplyse os, at de desværre ikke havde tilladelse til at transportere medicin.
Nu var gode råd efterhånden dyre og vi begyndte derfor at arbejde med mere eller mindre urealistiske løsninger såsom at støve danskere op på vores vej og forhåbentligt overtale dem til at lade os købe nogle malariapiller af dem - såfremt de naturligvis havde et overskud af den rette type medicin.
Da vi ikke umiddelbart kunne gøre mere for at få fat i malaria medicinen, besluttede vi os for at tage fra Cancun til dykkerparadisøen "Cozumel". Vi ankom til Cozumel kl. ca. 22:00 om aftenen og jeg sidder nu her kl. 01:50 og venter på at kunne komme til at ringe til special services fra DHL, som åbner om 10 minutter, for at høre, om det virkelig kan være rigtigt, at de ikke vil transportere medicin fra DK til Mexico.
Jeg har allerede snakket med deres DHL's kundeservice, som umiddelbart lød positive overfor det at transportere pillerne til Mexico. Min gode ven Rikke har jeg også snakket med her til morgen, og hun har sagt ja til at afhente pillerne på apoteket og sende dem med DHL, hvis ellers DHL nu giver det endelige ok.
Alternativet er naturligvis at tage chancen uden pillerne eller at tage et fly til USA for at købe pillerne, og så tage tilbage til Mexico samme dag. Ingen af løsningerne er særligt tiltrækkende, så jeg håber virkeligt, at det vil kunne lade sig gøre at få special services hos DHL til at sende pillerne til Mex.
En lang dag med masser af udfordringer - som jeg nu for alt i verden bliver løst her om snart kun 5 minutter.
Hav en rigtig god dag :-)
Sunday, July 13, 2008
Halvvejs igennem USA og nu i Mexico - nye billeder
Så nåede jeg mærket, som markerer, at vi nåede halvvejs igennem USA. Alt i alt nåede jeg at cykel ca. 2900 km på 3 ½ uge inklusiv 2 hviledage. Det var en helt igennem fantastisk tur, som jeg altid vil huske, og som har budt på nogle super oplevelser både af menneskelig karakter og i forhold til den natur, vi har kørt igennem.
Det er er naturligvis ikke alle 55 deltagere på cykelturen, jeg har været lige tæt på, men der er en hel del af dem, som jeg er kommet til at kende rigtig godt, og som jeg bestemt håber at kunne bevare kontakten med. Heriblandt er der f.eks. Tom fra Filippinerne, som har været professionel basketball spiller på Filippinerne i ca. 15 år og nu arbejder som sportspsykolog og præst. Derudover har han oprettet et børnehjem på Filippinerne, hvor der i øjeblikket er ca. 40 børn og har gennem sin cykeltur skrabet ca. 800.000 dollars sammen til den fortsatte drift og udvidelse af børnehjemmet.
En anden spændende person var Al, som var den ældste person på turen. Al har igennem sit liv skiftet karriere tre gange og har således arbejdet først som pilot i luftvæsenet, derefter som marketingschef og til sidst som præst. Han er 73 år og har en fantastisk indsigt og indstilling til livet – og så kan han køre på cykel, så man tror, det er løgn. Det var kun med nød og næppe, at jeg kunne slå ham op af bakkerne J
Afslutningen på turen var naturligvis noget trist grundet den dejlige tid, jeg har haft på turen, men jeg havde på den anden side en oplevelse af, at det var et godt tidspunkt at komme videre på.
Fredag aften forlod jeg cykelturen og sendte min cykel med UPS til Miami, hvor jeg regner med at flyve hjem fra. Derefter tog jeg en lejebil til Sioux Falls i South Dakota og fløj lørdag morgen til Cancun i Mexico.
I forbindelse med at skulle til Mexico var der et par ting, jeg skulle have ordnet. Som altid får jeg naturligvis ikke gjort tingene i god tid, og denne gang var ikke nogen undtagelse. Først 2 dage før jeg skulle til Mexico, gik det rigtig op for mig, at jeg burde tage noget Malaria medicin. Jeg (og mine forældre – tusind tak for indsatsen J) prøvede desperat at få Jonas (som jeg nu er mødtes med i Cancun) til at tage noget med, men desværre lykkedes det ikke. Jeg havnede derfor i Mexico uden den nødvendige medicin og brugte en del af den første dag på at forsøge at opstøve et apotek og få udleveret medicinen.
Det er endnu ikke lykkedes at få fat i medicinen, men der er en god mulighed for at få den i morgen (mandag), så det satser jeg på J.
Ellers er de første dage her i Cancun gået rigtig godt. Det har været meget hyggeligt at mødes med Jonas og vi har badet i det Caribiske hav, set downtown Cancun etc. I forbindelse med, at vi badede i havet, havde vi en meget sjov oplevelse. Grundet orkanen Wilma, er strandene omkring Cancun ikke så gode som forventet alle steder, og vi endte derfor med at gå et godt stykke langs stranden før vi fandt et godt sted at bade. Det gode sted at bade var sjovt nok også lige ved det mest luksiriøse hotel, jeg nogensinde har set. Efter at have badet på deres del af stranden gik vi en tur i deres bar og sjovt nok, ville de ikke have nogle penge for de drinks, vi bestilte, da de troede, at vi var gæster på hotellet. Efter at have opdaget denne lille finte, kunne vi ikke stå for også lige at benytte deres luksus swimming pool, som vil i hvert fald var ca. 100 meter lang med bar placeret i poolen etc.:-)
Efter at have badet tog vi en tur med en faldskærm spændt efter en motorbåd. En helt igennem dejlig dag og i næsten perfekt vejr – dvs. ikke helt så varmt som frygtet J
Det er er naturligvis ikke alle 55 deltagere på cykelturen, jeg har været lige tæt på, men der er en hel del af dem, som jeg er kommet til at kende rigtig godt, og som jeg bestemt håber at kunne bevare kontakten med. Heriblandt er der f.eks. Tom fra Filippinerne, som har været professionel basketball spiller på Filippinerne i ca. 15 år og nu arbejder som sportspsykolog og præst. Derudover har han oprettet et børnehjem på Filippinerne, hvor der i øjeblikket er ca. 40 børn og har gennem sin cykeltur skrabet ca. 800.000 dollars sammen til den fortsatte drift og udvidelse af børnehjemmet.
En anden spændende person var Al, som var den ældste person på turen. Al har igennem sit liv skiftet karriere tre gange og har således arbejdet først som pilot i luftvæsenet, derefter som marketingschef og til sidst som præst. Han er 73 år og har en fantastisk indsigt og indstilling til livet – og så kan han køre på cykel, så man tror, det er løgn. Det var kun med nød og næppe, at jeg kunne slå ham op af bakkerne J
Afslutningen på turen var naturligvis noget trist grundet den dejlige tid, jeg har haft på turen, men jeg havde på den anden side en oplevelse af, at det var et godt tidspunkt at komme videre på.
Fredag aften forlod jeg cykelturen og sendte min cykel med UPS til Miami, hvor jeg regner med at flyve hjem fra. Derefter tog jeg en lejebil til Sioux Falls i South Dakota og fløj lørdag morgen til Cancun i Mexico.
I forbindelse med at skulle til Mexico var der et par ting, jeg skulle have ordnet. Som altid får jeg naturligvis ikke gjort tingene i god tid, og denne gang var ikke nogen undtagelse. Først 2 dage før jeg skulle til Mexico, gik det rigtig op for mig, at jeg burde tage noget Malaria medicin. Jeg (og mine forældre – tusind tak for indsatsen J) prøvede desperat at få Jonas (som jeg nu er mødtes med i Cancun) til at tage noget med, men desværre lykkedes det ikke. Jeg havnede derfor i Mexico uden den nødvendige medicin og brugte en del af den første dag på at forsøge at opstøve et apotek og få udleveret medicinen.
Det er endnu ikke lykkedes at få fat i medicinen, men der er en god mulighed for at få den i morgen (mandag), så det satser jeg på J.
Ellers er de første dage her i Cancun gået rigtig godt. Det har været meget hyggeligt at mødes med Jonas og vi har badet i det Caribiske hav, set downtown Cancun etc. I forbindelse med, at vi badede i havet, havde vi en meget sjov oplevelse. Grundet orkanen Wilma, er strandene omkring Cancun ikke så gode som forventet alle steder, og vi endte derfor med at gå et godt stykke langs stranden før vi fandt et godt sted at bade. Det gode sted at bade var sjovt nok også lige ved det mest luksiriøse hotel, jeg nogensinde har set. Efter at have badet på deres del af stranden gik vi en tur i deres bar og sjovt nok, ville de ikke have nogle penge for de drinks, vi bestilte, da de troede, at vi var gæster på hotellet. Efter at have opdaget denne lille finte, kunne vi ikke stå for også lige at benytte deres luksus swimming pool, som vil i hvert fald var ca. 100 meter lang med bar placeret i poolen etc.:-)
Efter at have badet tog vi en tur med en faldskærm spændt efter en motorbåd. En helt igennem dejlig dag og i næsten perfekt vejr – dvs. ikke helt så varmt som frygtet J
Tuesday, July 8, 2008
Wall
Hermed lidt nyt.
Vi er nu nået til en lille by i South Dakota ved navn "Wall". Wall er en by på ca. 700 indbyggere, som er kendt for en ting - og det er deres drugstore. Der bliver annonceret for denne drugstore lang lang tid før, man når til selve byen og tv reklamer for forretningen er blevet lanceret i både England, Frankrig og Rusland. Helt uden effekt har det ikke været, da forretningen i en by på størrelse med Slagslunde tiltrækker ca. 20.000 besøgende om dagen - ret imponerende. Specielt fordi forretningen måske nok er stor, men ikke er meget andet end turist orienteret tingeltangel :-)
Ellers vil jeg ikke skrive så meget denne gang, men blot henvise til billederne i venstre side, som kan ses i stor størrelse ved enten at klikke på billederne eller ved at gå til: http://picasaweb.google.com/eriktams/FerieIUSA.
Hav det rigtig godt :-)
Vi er nu nået til en lille by i South Dakota ved navn "Wall". Wall er en by på ca. 700 indbyggere, som er kendt for en ting - og det er deres drugstore. Der bliver annonceret for denne drugstore lang lang tid før, man når til selve byen og tv reklamer for forretningen er blevet lanceret i både England, Frankrig og Rusland. Helt uden effekt har det ikke været, da forretningen i en by på størrelse med Slagslunde tiltrækker ca. 20.000 besøgende om dagen - ret imponerende. Specielt fordi forretningen måske nok er stor, men ikke er meget andet end turist orienteret tingeltangel :-)
Ellers vil jeg ikke skrive så meget denne gang, men blot henvise til billederne i venstre side, som kan ses i stor størrelse ved enten at klikke på billederne eller ved at gå til: http://picasaweb.google.com/eriktams/FerieIUSA.
Hav det rigtig godt :-)
Sunday, July 6, 2008
Hot springs, South Dakota
Saa er det vist blevet tid til endnu en update.
Dagene gaar utroligt hurtigt her, saa jeg haaber I baerer over med, at jeg ikke faar skrevet hver dag. Vi er i dag ankommet til Hot Springs i South Dakota. Endnu en dejlig dag paa cyklen og ikke mindst i Hot Springs, hvor vi har badet i den flod, der loeber igennem byen og udspringer af en raekke varme kilder.
Derefter var i SPA og fik massage, saa lige nu sidder jeg i hotellobbyen og er rimeligt afslappet. Dagen har overordnet set vaeret helt fantastisk og da jeg laa i solen efter have badet i floden maa jeg sige, at jeg foelte mig meget langt fra tidligere tiders stress og jag og kunne igen nyde blot at vaere til, som jeg husker det fra jeg var barn :-)
Som I kan udlede af ovenstaaende er vejret altsaa ikke helt daarligt og har faktisk stort set ikke vaeret det paa noget tidspunkt. Vi har ca. 25-30 grader med sol fra kl 10.00 til kl. 20.00 om aftenen, og jeg har endnu til gode at se det regne. Man skulle tro, at man blev traet af det gode vejr og ville oenske lidt regn, men jeg maa erkende, at det er der altsaa paa ingen maade noget, der tyder paa :-)
I morgen skal vi igennem Black Hills med lidt klatring igen, hvorefter vi ankommer til Rapid City.
Jeg haaber I har det super derhjemme og nyder den danske sommer, som jeg maa erkende, at jeg godt kan savne lidt paa trods af det til tider lettere ustadige vejr :-)
Dagene gaar utroligt hurtigt her, saa jeg haaber I baerer over med, at jeg ikke faar skrevet hver dag. Vi er i dag ankommet til Hot Springs i South Dakota. Endnu en dejlig dag paa cyklen og ikke mindst i Hot Springs, hvor vi har badet i den flod, der loeber igennem byen og udspringer af en raekke varme kilder.
Derefter var i SPA og fik massage, saa lige nu sidder jeg i hotellobbyen og er rimeligt afslappet. Dagen har overordnet set vaeret helt fantastisk og da jeg laa i solen efter have badet i floden maa jeg sige, at jeg foelte mig meget langt fra tidligere tiders stress og jag og kunne igen nyde blot at vaere til, som jeg husker det fra jeg var barn :-)
Som I kan udlede af ovenstaaende er vejret altsaa ikke helt daarligt og har faktisk stort set ikke vaeret det paa noget tidspunkt. Vi har ca. 25-30 grader med sol fra kl 10.00 til kl. 20.00 om aftenen, og jeg har endnu til gode at se det regne. Man skulle tro, at man blev traet af det gode vejr og ville oenske lidt regn, men jeg maa erkende, at det er der altsaa paa ingen maade noget, der tyder paa :-)
I morgen skal vi igennem Black Hills med lidt klatring igen, hvorefter vi ankommer til Rapid City.
Jeg haaber I har det super derhjemme og nyder den danske sommer, som jeg maa erkende, at jeg godt kan savne lidt paa trods af det til tider lettere ustadige vejr :-)
Tuesday, July 1, 2008
Ankommet til Dubois
Ja, hvis I ikke har hørt om byen Dubois i Wyoming før, så er det ingen skam, da det er en gammel cowboyby midt i ingenting med ca. 600 indbyggere.
Vi er ankommet efter nogle fantastiske dage i gennem Rocky Mountains/teton bjergene. De sidste par dage har vi været igennem snefyldte pas på over 3.000 meter og stigningsprocenter op i mod de 15%. Specielt var dagen i går hård og da vi efter ca. 100 km i modvind begyndte opstigningen med de sidste 3-4 km på de 15%, var der rimeligt udsolgt i benene bagefter.
I dag startede vi så fra Jackson, Wyoming, som er en ganske hyggelig ferieby for folk med hang til både aktiv ferie om vinteren og sommeren. Dagen startede som sædvanlig kl. ca. 6 om morgenen i ca. 10 graders varme og med en ubehagelig kold modvind. Da jeg ikke lige havde fået taget mig sammen til at dukke op til gennemgangen af dagens 150 km etape, mødte jeg op i korte ærmer og korte bukser, hvilket jeg godt kan afsløre blev en noget kold oplevelse de første par timer. Kombineret med en lettere slidt krop og for lidt søvn endte jeg de første par timer, som allersidst på ruten og kunne dårligt træde mere end 15 km i timen på flad vej, mens jeg sad og halvsov over styret. Heldigvis gik det bedre efter et par timer, da temperaturen begyndte at stige og således nåede jeg til Dubois og endda med nogle super billeder henover dagens bjergpas.
Turen har indtil nu, været så spændende, at jeg har besluttet at prøve at forlænge den i ca. en uge, så jeg slutter i Mitchell. Derfra går turen til Cancun i Mexico d. 12. juli, hvor jeg mødes med Jonas og bliver til i hvert fald d. 23. juni. Hvad der derefter sker er endnu uvidst :-)
Vi er ankommet efter nogle fantastiske dage i gennem Rocky Mountains/teton bjergene. De sidste par dage har vi været igennem snefyldte pas på over 3.000 meter og stigningsprocenter op i mod de 15%. Specielt var dagen i går hård og da vi efter ca. 100 km i modvind begyndte opstigningen med de sidste 3-4 km på de 15%, var der rimeligt udsolgt i benene bagefter.
I dag startede vi så fra Jackson, Wyoming, som er en ganske hyggelig ferieby for folk med hang til både aktiv ferie om vinteren og sommeren. Dagen startede som sædvanlig kl. ca. 6 om morgenen i ca. 10 graders varme og med en ubehagelig kold modvind. Da jeg ikke lige havde fået taget mig sammen til at dukke op til gennemgangen af dagens 150 km etape, mødte jeg op i korte ærmer og korte bukser, hvilket jeg godt kan afsløre blev en noget kold oplevelse de første par timer. Kombineret med en lettere slidt krop og for lidt søvn endte jeg de første par timer, som allersidst på ruten og kunne dårligt træde mere end 15 km i timen på flad vej, mens jeg sad og halvsov over styret. Heldigvis gik det bedre efter et par timer, da temperaturen begyndte at stige og således nåede jeg til Dubois og endda med nogle super billeder henover dagens bjergpas.
Turen har indtil nu, været så spændende, at jeg har besluttet at prøve at forlænge den i ca. en uge, så jeg slutter i Mitchell. Derfra går turen til Cancun i Mexico d. 12. juli, hvor jeg mødes med Jonas og bliver til i hvert fald d. 23. juni. Hvad der derefter sker er endnu uvidst :-)
Subscribe to:
Posts (Atom)