Super etape

Billedet er taget ca. en halv time inde i dagens etape og viser en solopgang over bjergene omkring Mt Home.

Så er hviledagen veloverstået og vi er kommet igang med de næste etaper. I dag gik turen til Mt. Home til Twin Falls. En super tur på 160 km med rygvind hele vejen. Desværre bød turen også på 4 punkteringer, et knækket gearkabel og et sprængt dæk for min rejsekammerat på denne etape. Derfor endte turen med at blive på ca. 10 timer i stedet for de ca. 6-7 timer, som den ellers ville have varet.

Ellers må jeg blot sige, at det simpelthen er en fantastisk tur. Jeg nyder virkelig at cykle hver dag og at snakke med alle de utroligt venlige mennesker på turen. Jeg har dog stærkt på fornemmelsen, at det ikke er gennemsnitsamerikaneren, der er med på denne tur. De fleste er yderst veluddannet og besidder eller har besiddet høje stillinger inden for alle sektorer, og er vældig interessante mennesker.

Noget af det, der mere og mere overrasker mig er den gruppe af ryttere, som er fra 65 - 73 år. Nogle af dem kører næsten samme tempo som mig og er både ekstremt friske mentalt samt fysisk. Andre indenfor den gruppe er ikke uden fysiske udfordringer, men gennemfører alligevel. Det er helt utroligt.

Jeg vil slutte for denne gang. Håber alle er vel.

Klar til næste etape

Efter en dejlig og afslappende hviledag i Boise, Idaho, føler jeg mig nu helt klar til næste etape. Turen er ved at udvikle sig helt fantastisk. Ikke nok med at jeg efterhånden føler mig rimeligt godt kørende, og hvis jeg selv skal sige det, er ved at være blandt de 5-6 bedst kørende på turen, så er kammeratskabet blevet super godt. Vi hygger os enormt og de sidste dage er jeg vågnet med et stort smil på læben og glædet mig til at snakke med de andre og komme ud og køre.

Vi har som sagt haft hviledag i dag. Der blev nu ikke hvilet meget, men i stedet gået en lang lang tur, som endte med, at vi var på grænsen til at tage en taxi det sidste stykke hjem. Der blev også shoppet, og jeg har nu endelig fået købt mig et digital kamera, så jeg kan tage nogle billeder af lidt bedre kvalitet end med mobiltelefonen.

Jeg vil i øvrigt lige benytte lejligheden til at sige super mange tak for de hilsner, jeg har modtaget og er rigtig glad for, at I følger med på min blog :-)

I morgen er der er en kort 80 km dag. Benene føles gode, så jeg kan få de andre med på det, så skal der måske skal der gå lidt ræs i den :-)

200 K gennemført

Så er de 200 Km gennemført - i fin stil - (eller det vil sige sige 190, da der heldigvis var vejarbejde 10 km af vejen, hvor vi blev nødt til at blive transporteret.)

Jeg valgte at gennemføre etapen i et meget moderat tempo og slog følge med Carolyn fra Australien, som er på billedet nedenfor. Jeg var derfor heller ikke specielt træt efter turen, men tilgengæld måtte jeg have noget "plaster" til ballerne, som efter 11 timer i sadlen ikke så alt for godt ud :-)


Dagen blev gennemført i flot solskin og med noget virkelig flot og meget skiftende natur. Da alle var relativt trætte, blev der ikke ligefrem festet igennem om aftenen, men dagen sluttede med en ny og fantastisk tradition, som er en rigtig lækker kæmpe milkshake fra en kæde, der hedder "Dairy Queen".

I dag var ny rekord for en tidlig morgen. Vækkeuret ringede kl. 03:45, men helt utroligt vågnede jeg af mig selv fem minutter før vækkeuret - lidt scary. Jeg håber bestemt ikke, det er en ny vane, jeg er ved at udvikle.

Ellers forløb dagen helt fantastisk. Super vejr igen og god form efter at have kørt relativt langsomt dagen før. Dagen startede derfor med et 20 km forfølgelsesløb med en puls på 170 for at fange frontgruppen, som vi troede havde kørt afsted uden os. Det viste sig senere, at det var os, der var kørt uden dem, så den lidt hårde start var ikke rigtig nødvendig :-) Derefter gik det i fin stil over 3 bjergtoppe og sluttede af med en dejlig 40 km. nedstigning.

Vi ankom til Baker City kl. ca. 13.00 efter at have gennemført dagens 130 km, og brugte det meste af dagen på at hygge i byen og kigge på årets event i byen, som var et cykelløb for både professionelle og amatører.

Ahh.. nu bankedet det lige på døren. Tom (en meget venlig Amerikaner) ankom med dagens milkshake fra Dairy Queen - dejligt :-)

I morgen ankommer vi til Idaho. Derefter er der en "kort" 100 km dag inden vi får en dag fri i byen "Boise".

Gode dage i Oregon

Hej, Efter lidt problemer med internettet på de sidste to moteller, lykkedes det nu at komme på. Vi har cyklet 4 dage nu og har haft nogle helt fantastiske dage. Vejret var en lille smule koldt de første 2 dage, men har de sidste par dage været helt perfekt ca. 20-25 grader og solskin.

Cyklingen er gået rigtig godt, og jeg er efterhånden ved at kunne følge rimeligt fornuftigt med.

Vi har igennem de sidste par dage været igennem det første bjergpas, og er nu havnet på det de kalder "the high dessert". Da vi kom ind på højsletten og forlod bjergene ændrede vejret sig radikalt og gik fra at være relativt koldt til pludseligt at være solskin og 25 grader. Det føltes nærmest som om, vi drejede ind på en sidevej og derfra var både omgivelserne, men altså også vejret helt forandret.

Omgivelserne har igennem alle dagene været super flotte. Det bjerg man kan se i baggrunden af det øverste billede er Mt. Hood, som vi passerede på dag 2. Bjerget har skilifter og folk står på ski der hele året, som det ville have fremgået af billedet nedenfor, hvis jeg kunne finde ud af at indsætte det :-)

For at give lidt indblik i livet her på cykelturen, er nedenstående en beskrivelse af den daglige rutine: Vækkeuret ringer et sted mellem kl. 04:15 og 05:00. Baggagen pakkes i lastbilen mellem 05:15 og 07:30 afhængigt af den distance der skal cykles, vejret etc. Morgenmad er et sted mellem 05:30 og 07:00 og cykling starter et sted mellem kl. 06:00 og 08:00. Arrangørerne af denne tur er således ikke udprægede b-mennesker, og jeg må da nok erkende, at det lige var noget, jeg skulle vende mig til :-) Tilgengæld er vi tidligt færdig med dagens cykeltur og har typisk det meste af eftermiddagen til at se den by vi er kommet til, slappe af etc.

I morgen er en af de længste dage på turen. Den er på 200 km, og når det så kombineres med næsten 2000 meters klatring over 2 bjergtoppe, så kan man ikke andet end at være en lille smule nervøs.

Jeg vil derfor skynde mig i seng for at være klar til morgendagen.Cykelturen kan i øvrigt også følges på http://www.bamacyclist.com/. Her skal man vælge det link, der hedder ABB ride the north 2008, så bliver man dirigeret til den officielle blog for turen med en masse gode billeder og en oversigt over de distancer/byer, som vi besøger.

Sov godt.... :-)

Første etape gennemført

Så er første etape velgennemført og jeg er godt nok træt.

Etapen gik bedre end forventet, men var også hårdere end forventet, må jeg erkende. På forhånd havde vi fået udleveret en oversigt over stigningerne på turen, og det så faktisk ikke slemt ud. Alligevel nåede vi at stige ca. 1000 meter på de i alt 112 km. Turen blev gennemført på 4 1/2 time, hvilket nok var en smule for hurtigt for mig i forhold til min nuværende form, men det kan jo være svært at holde igen, når de andre træder an op ad stigningerne :-)

På forhånd var vi blevet advaret en del imod dehydrering. Det er ikke så slemt at køre med for lidt væske én dag, men sagen er, at vi skal køre 9 dage, før den første pause, så lidt dehydrering hver dag kan hurtigt blive til et problem. På trods af denne advarsel, blev jeg naturligvis dehydreret på den første strækning og har nu ligget i sengen et par timer med hovedpine og henholdsvis kulde og varmeture. Nå, men så lærer man vel det :-)

Ellers gik turen rigtig fint og var vældig flot. Specielt havde vi en fantastisk udsigt udover Columbia river fra en af bakke/bjergtoppene. De andre jeg kører med virker meget flinke, og er både hjælpsomme og vældig imødekommende.

Nu skal vi ud og have lidt aftensmad. Jeg håber, det bliver muligt at opdrive en smule grønt til maden, da den lidt fede mad allerede er ved at blive lige klam nok :-)

Aften før start

Lørdag, fik jeg lejet bil hos Hertz og samlede en cykel kollega op i Portland lufthavn, hvorefter vi kørte til Astoria, som er startbyen for cykelturen. Astoria er en mindre by som ligger vældig smukt helt ude ved vestkysten af USA og lige ned til Columbia river.

Solen har skinnet både lørdag og søndag og får virkelig området til at tage sig meget smukt ud. Normalt er vejret her i området regnfuldt og overskyet, så vi har virkelig været heldige. Floden så meget tillokkende ud, og jeg har indtil flere gange overvejet, om ikke man skulle have sig en lille svømmetur. Foreløbigt er det dog blevet ved tanken.

Søndag var også dagen, hvor der blev sagt velkommen og turen blev introduceret af arrangørerne. I vanlig amerikansk stil blev alle mulige og umulige farer opremset med formaninger om passe på, så udtrykket "constant care" kom til sin ret. En af de ting, vi blev introduceret til, var cykel adfærd i trafikken. Det viser sig, at der er en fyr, som har skrevet en (ifølge arrangørerne utroligt spændende) ca. 300 siders bog om, hvordan man bør opføre sig i trafikken.

Efter denne introduktion, som for de flestes vedkommende førte til mindre angstanfald og akut behov for bl.a. at drikke vand for dermed at undgå senere dehydrering og hospitalsindlæggelser blev morgendagens rute introduceret. Det mest bemærkelsesværdige ved denne introduktion, var ikke så meget ruten, men mere at tidspunktet for aflevering af baggage var rykket fra kl. 08:00 - 08:30 til 06:15 - 07:00. Klokken 07:00 skal der så tages gruppebillede, hvorefter vi tager afsted på dagens rute.

For mig, som altså lige skal nå at lave en times fodøvelser inden jeg kan tage afsted betyder det, at jeg skal op ca. 05:30 for at kunne komme afsted til tiden. Det bliver godt nok lidt spændende at se, hvordan det spænder af.......

Men, nu må jeg vist hellere komme i seng.

Vel ankommet

Efter en "dejlig" tur på i alt 22 timer, er jeg nu ankommet til hotellet i Portland og er vågnet til en flot skyfri dag.

Det var meningen, at jeg skulle have lejet bil i går, således at jeg kan tage til startstedet for cykelturen i løbet af eftermiddagen lørdag. Desværre kunne det udlejningsbureau jeg havde talt med fortælle mig, at de af en eller anden grund alligevel ikke kunne lave en 1 vejs udlejning. Jeg prøvede derfor et par andre udlejningsbureauer, men ingen af dem kunne oplyse mig om, det var muligt at lave en 1 vejs udlejning, da deres lokale bureauer alle var lukket på det tidspunkt, hvor jeg ankom. Det bliver lidt spændende at se i dag, om det kan lade sig gøre :-)

Vi fløj i øvrigt ind over Rocky Mountains og jeg fik muligheden for at se lidt på de kommende udfordringer. Det var squ ærlig talt en lidt skræmmende oplevelse at se et fuldstændigt goldt område fyldt med bjerge, og hvor nogle af dem har sne på toppen.... forhåbentligt når jeg at komme lidt mere i form inden vi rammer bjergene for alvor :-)

Endelig klar til afrejse

Så er hotellet booket i Oregon og efterfølgende i Astoria. Kufferten og cyklen er pakket ned og jeg er ved at være klar til at gå i seng. Lidt belastende at skulle op allerede om 4 timer, men så kan jeg vel tilgengæld sove på flyet :-)

13 timer til flyet letter

Så er det ved at være den tid, hvor de fleste nok ville have pakket og ville være klar til at gå i seng. Det er så ikke rigtig der jeg er.... 

Kufferten står stadig i kælderen og cyklen er ikke skilt ad og pakket ned. Faktisk har jeg kun nået at køre ca. 5 km. på den cykel jeg skal have med derover for en times tid siden.... 

Skriver lidt senere, når jeg kufferten er pakket og jeg med sindsro kan gå i seng :-) 

2 dage tilbage før afrejse

Så er der ved at være to dage tilbage før afrejse. Jeg har fået brugt tiden siden, jeg stoppede på arbejde ganske udemærket og har fået ordnet de fleste ting for at være klar til afrejse. 

Der mangler dog stadig ting som at pakke, modtage min nye cykel (Giant scr01), få vaccination etc. Det ville ikke umiddelbart være et problem, hvis det ikke var fordi den gamle Peugeot har opgive kampen midlertidigt grundet en læk i køleren. 

Formen er ok selvom mit mål om at køre 100 km inden afrejse måske nok er lidt urealistisk. Jeg cykler ca. hver anden dag og har da en enkelt gang været oppe og runde 120 km på en dag, men det er ved at være 3 uger siden nu. Anyway, jeg skal nok få rigeligt km i benene når først turen går i gang. Her vil vi skulle cykle ca. 120 km om dagen og allerede på 5. dagen snupper vi en tur på 180 km. Det bliver spændende, hvordan det kommer til at gå... Heldigvis er der ikke noget tidsgrænse, så etapen skal nok blive gennemført :-)

Well, det er ved at blive sent, og jeg må hellere komme i seng inden døgnrytmen bliver vendt alt for meget op og ned. Det er jo endnu en af de ting, man som arbejdsløs pludselig skal til at være opmærksom på :-)

Opvarmning til 3 ugers cykeltur i USA

Hej, 

Sidder og er spændt på om formen mon holder til at køre 3 måneder i USA. Træningen er indtil nu gået ok, men jeg er bestemt ikke i form, som jeg burde være, og har en lille x-faktor med en fod, som risikerer at give mig nogle problemer under turen. 

I morgen skal jeg ud og køre 100 km for at tjekke, om det kan lade sig gøre uden de store problemer. 

Skriver igen i morgen.

Erik